Blog Image

HTK Nyheder

Information til Hjørring tennisklubs medlemmer.

Om klubben Posted on Fri, November 23, 2018 07:15:20

Projekt
vandindtrængning i tennishallen.

Fondens bestyrelse
har igennem de seneste måneder arbejdet med at få indhentet fakta på
tennishallens tag – hvordan er tilstanden, hvordan ser fremtiden ud, hvor er
utæthederne placeret contra de indvendige vandpytter.

Vi har bistand fra
håndværkere, teknikere og Cembrit (Eternitfabrikken) og drone firma – og et
endeligt resultat er endnu ukendt, men faktuelt skal vi ha åbnet op i taget
udefra, sådan at vi forhåbentligt kan danne et overblik over tilstanden på
undertag, isolering, træværk m.v.

Vi har haft drone
oppe og filme og fotografere taget – og der ses ikke de store skader, men der
vil være en del manglende vatsnore ved tagpladernes samlinger, ligesom det ses
at der vil være nogle sammensunkne fugleklodser ved tagrygning. Derudover ses,
at der er revner i de nederste lysplader i de 4 felter på hallens vestside.

Det er netop
besluttet i bestyrelsen, at der åbnes op i taget udvendigt nedenunder lysplade felterne
2 & 3 på hallens vestside – altså der hvor der er flest indvendige
tagrender opsat i hallen – for at se træværkets tilstand og om muligt en
vurdering af hvor kommer vandet fra.

Samtidig udskiftes de
2 nederste lysplader i alle 4 felter i samme arbejdsgang.

Vi er lidt fanget i,
at der skal benyttes lifte til arbejdet, og de almindelige mandskabslifte kan
nå op til pladerække 8 – når vi skal længere op, skal der benyttes kraner, som
kan placeres helt ude på parkeringspladsen og dermed have en armlængde, som kan
række i hele hallens længde, og jeg har talt, at der er 36 pladerækker af ca 1
meter.

Samtidig har Cembrit
teknikeren tilset taget, og vurderer – at der er 10 – 15 år tilbage på tagets
levetid endnu.

Der er således en god
række opgaver i gang, og vi har vurderet at vi med denne fase 1 i projektet
opnår en faktuel viden, som der kan bygges videre på.

Bedste hilsner

Knud Erik Andersen

Formand i
tennisklubbens fond.



Juleturnering med spisning

Arrangement Posted on Mon, November 12, 2018 16:47:55

Kære alle

Vi inviterer alle senior spillere uafhængigt af niveau til Juleturnering med spisning i klubben Lørdag d. 01/12-2018.
Vi spiller tennis fra 14 – 17 og mikser doubler således, at kampene bliver så lige som muligt.
Klokken 18 disker vi op med julemenu fra Kvickly og åbner op for mange (eller en del) sjove timer sammen.

Pris: 200,- pr person inkl. turnering og spisning (drikkevarer medbringes selv)
Tilmelding til: info@htktennis.dk

Vi ser frem til så mange som muligt deltager



Nyt Trænerteam

Træning Posted on Fri, October 05, 2018 12:14:52

SUPER NYHEDER

Vi har indgået aftale med trænerteamet Jørgen Nørgaard &
Camilla Petersen for indendørssæsonen 2018/2019.

Et erfarent og sultent team, der vil sikre udfordrende, sjov
og niveau bestemt træning for vore ungdomsspillere mandag og onsdag i
indendørssæsonen.

Første træning bliver onsdag d. 10. oktober, hvor begge
trænere vil være til stede fra 15:00 til 19:00.

Træningen bliver fordelt således:

15:00 – 16:00: Vores yngste spillere på rød og Orange bold

16:00 – 17:30: U10, U12 & U14 (Grøn og Gul bold)

17:30 – 19:00: U16 og U18

Vores 3 nuværende hjælpetrænere: Lise Aggerholm, Christoffer
Stampe & Maya Rams fortsætter i deres funktion og Frida Quistgaard
indtræder ligeledes i hjælpetrænerrollen.

Vi vil gerne rette en stor tak til Rasmus Konge for hans
stærke, inspirerende og dygtige træning gennem perioden siden Mads´ farvel og
vi ønsker ham al det bedste fremover.

Velkommen til Jørgen og Camilla



Klubmesterskaber 2018 – del 2

Turnering Posted on Tue, October 02, 2018 11:26:14

Kære alle

Vi vil i bestyrelsen gerne takke tusinde gange for det fantastiske arrangement Karen Møller & John Larsen havde stablet på benene i søndags. Ligesom en stor tak skal lyde til Klubsponsor Sport Scandinavia for de mange flotte præmier.

Dagen startede med kaffe og rundstykker til de tidlige på anlægget og efter velkomst og orientering omkring puljeinddeling, banefordeling og tidsplan blev bane 1 til 6 taget i brug kort efter klokken 10:00.

Damesingle, herredouble og ikke mindst de 2 juniorrækker startede dagen ud og lagde niveauet for en underholdende, regn og solskins fyldte 7 timer på både ude og indendørsbanerne.

Resultaterne (med billeddokumentation) kan ses på Facebook og der blev vist virkelig god tennis under indimellem vanskellige betingelser.

Endnu engang tak for indsatsen og tak til alle deltagere for godt humør, godt spil og lysten til, at bruge timer med os andre derude.

mvh

Bestyrelsen

P.S.
Klubmesterskaber 2019 vil blive afviklet sidste weekend i August



Klubmesterskaber 2018

Turnering Posted on Thu, September 27, 2018 11:31:37

Kære alle

Så er det nu på søndag, at årets klubmesterskaber udendørs afvikles. Der er stor tilslutning til Damesingle, Herresingle, Herredouble & Mixeddouble – de resterende rækker “halter” lidt, men afvikles selvfølgelig for de tilmeldte.

Vi starter ud klokken 10:00 med Damesingle & Herredouble kampene (mulighed for opvarmning fra klokken 09:00).

Vi har reserveret 6 baner og håber så mange som muligt (deltagere eller ej) vil smutte forbi anlægget og medvirke til en forrygende god dag.

Vel mødt

HC (på vegne af John Larsen & Karen Møller)

P.S:

Præmierne er bestilt og programmet er følgende



Orientering fra Fonds bestyrelsen

Om klubben Posted on Mon, August 13, 2018 09:26:55

Kære alle

Hermed orientering omkring brandsikrings tiltag og nye regler i forbindelse med eventuelt overnattende gæster i hallen:

Ud fra de foreløbige påkrav fra Styrelsen, har vi i Fonden fået udført de brandsikringsmæssige ting der har været anført. Vi har fået tjekket de 3 brandskabe og tilføjet forbedringer deri, og der er opsat belyste skiltninger ved alle udgange i hallen og indgangsparti incl. 1. salen – dermed opfylder hallen til fulde de påkrav der eksisterer ifbm. der ophold i hallen. Vi venter dog spændt på, at det forventes, at der kommer et mere konkret skrift og påkrav til 1. januar 2019.

Den nuværende belysning i hallen kan ikke klare flere tændte timer – derfor har Fondens bestyrelse besluttet en udskiftning – og dette sker i uge 34 (20. – 25 august 2018) den nye LED belysning er godkendt af Dansk Tennis Forbund – sådan at vi er sikret kvalitet og rette antal lux.

På bestyrelsens vegne

HC Hartmann-Nielsen



Tennis Camp

Arrangement Posted on Tue, June 26, 2018 21:08:28

HUSK HUSK HUSK

Vi afholder Tennis Camp for juniorer i UGe 27. Se pdf filen for yderligere information og spred MEGET gerne budskabet til alle i jeres omgangskreds.



Junior/Ungdoms træning

Træning Posted on Fri, May 25, 2018 09:41:47

Hej alle

Fra tirsdag d. 29/05 ændres træningstidspunkterne.

Juniorholdene, der normalt startede 15:30 ændres nu til:
16:00 – 17:30

Ungdomstræningen ændres til:
17:30 – 19:00

Vel mødt på anlægget



Next »